Luftfartsselskabet SAS har planer om at købe op til 55 nye fly af den brasilianske flyproducent Embraer.

Det siger SAS' topchef, Anko van der Werff, på et pressemøde.

Flyene skal være med til at binde Skandinavien bedre sammen, lyder det fra topchefen.

Ifølge DR løber investeringen op i mere end 25 milliarder kroner over de næste fire år. Mediet skriver samtidig, at de første fly vil blive leveret i 2027.

SAS er i dag ejet af et konsortium bestående af luftfartsselskabet Air France-KLM, kapitalfonden Castlelake, investeringsselskabet Lind Invest og den danske stat.

Selskaberne overtog ejerskabet, da SAS officielt trådte ud af en proces om konkursbeskyttelse 28. august 2024. Som en del af processen var SAS blevet afnoteret fra børsen tidligere samme måned.

De nye ejere har samlet investeret 1,2 milliarder dollar i SAS, hvilket dengang svarede til godt 8 milliarder kroner.

/ritzau/

SAS investerer nu massivt i sin flyflåde og køber mindst 45 nye fly med en option på ti yderligere.

Det siger topchef Anko van der Werff på et pressemøde i Vilhelm Lauritzen Terminalen i Kastrup.

Var man i tvivl om nyhedens størrelse, lod de fremmødte tilskuere med hujen og klappen forstå, at det er en stor nyhed for SAS

Der er da også ifølge topchefen tale om en »dristig investering i SAS' fremtid« for et kæmpe milliardbeløb.

»Vi er her for at fejre et stort skridt i transformationen af SAS,« siger Anko van der Werff.

De nye passagerfly bliver af typen E195-E2 fra den brasilianske producent Embraer, der er et af verdens største på markedet efter Airbus og Boeing.

Flytypen er angiveligt 75 op til procent mindre støjende end de fly, der bruges i dag, og mere brændstofeffektiv, siger Anko van der Werff.

Han forklarer, at købene ikke ændrer på SAS ambitioner om at være et skandinavisk flyselskab.

»Vores destinationer er præcis, hvad verden leder efter i øjeblikket,« siger han.

Med købene på op til 55 nye fly udvider SAS sin flåde markant, da den i dag består af 131 fly ifølge Flightradar.

Embraer E195-E2 har plads til op til 132 passagerer, hvor passagererne sidder to-og-to uden midtersæder.

Nye ejere og det nye SAS

Efter en livstruende økonomisk krise og en større rekonstruktion forestået ved de amerikanske domstole fik SAS, der længe var børsnoteret, i efteråret 2023 nye ejere.

Kapitalfonden Castlelake, erhvervsmanden Henrik Lind og den danske stat var blandt dem, der kom ind med kapital. Men måske vigtigst købte den franske-hollandske luftfartskoncern Air France-KLM sig også ind i ejerkredsen.

Med dem fulgte også et skift til en ny flyalliance. De er vigtige for luftfartsselskaberne og er skabt for at gøre det nemmere for passagererne at rejse rundt i verden, blandt andet gennem de såkaldte codeshare-aftaler, hvor luftfartsselskaberne har aftalt at sælge hinandens billetter.

For SAS betød det et farvel til Star Alliance og et nyt medlemskab i SkyTeam, hvor Air France-KLM og amerikanske Delta er blandt de dominerende aktører.

Delta har andre hubs i USA end dem, Star Alliances United Airlines benyttede. Det kan derfor også betyde andre destinationer i USA på længere sigt, men det er endnu for tidligt at sige noget om.

... Opdateres 

Inflationen i euroområdet blev i juni helt som forventet og ligger nu på målet om to procent. Det giver ny næring til mulighederne for endnu en rentenedsættelse fra Den Europæiske Centralbank (ECB) allerede i juli.

Den samlede inflation dækker over, at priserne på industrivarer kun steg 0,5 procent, mens priserne på tjenesteydelser steg med 3,3 procent. 

Det er serviceinflationen, der holder ECB vågen om natten, om end det nuværende niveau er en klar forbedring sammenlignet med den stigning på omkring fire procent, der var gældende indtil for et par måneder siden. 

Serviceinflationen afspejler med forsinkelse løndannelsen i euroområdet, som i længere tid har været højere, end hvad der er foreneligt med en inflation på to procent. Lønvæksten faldt dog i det seneste kvartal til 2,5 procent, hvilket er langt mere overkommeligt. Med aftagende inflation giver det fortsat fremgang i købekraften, men uden at skabe mere inflation.

Det er den styrkede euro, der er den primære årsag til, at ECB kan blive ved med at sætte renten ned, på trods af at den officielle rente allerede er halveret til to procent på et år.

Normalt udtaler ECB sig ikke om valutaen, men i forbindelse med ECBs årlige symposium i Sintra i Portugal udtalte næstformanden, Luis de Guindos, at det nuværende niveau for euroen (1,18 dollar for en euro) er håndterbart, og at en yderligere styrkelse til 1,20 ikke ville være bekymrende. Men herefter ville det blive »kompliceret«.

En del analytikere vurderer, at en sådan udtalelse vil bremse euroens fremfærd, men man skal huske, at det lige nu er svækkelsen af dollaren, der driver bevægelsen både mod euroen og globalt. Derfor er det Trumps politik og ikke de Guindos’ udtalelser, der vil bestemme euroens og krones værdi fremover.

Stærkere valuta giver lavere inflation

Euroen er nu styrket med 14 procent i forhold til dollaren siden årsskiftet. Det samme gælder den danske krone, der jo er låst til euroen. Ved årsskiftet kostede en dollar 7,20 kroner, mens den nu »kun« koster 6,34.

Det betyder ikke kun, at varer fra USA bliver billigere på et tidspunkt, hvor handelskrigen på tværs af Atlanten går ind i en afgørende fase.

Det betyder også, at alle råvarer, der afregnes i dollar, bliver billigere her i Europa. Eksempelvis er prisen på råolie målt i euro og kroner faldet med 11 procent i år, mens den er steget lidt i dollar. Altså trækker det markant ned i inflationen i Europa, men slet ikke i USA.

Desuden trækkes europæisk inflation ned af, at der er overproduktion på de kinesiske fabrikker, hvor producenterne forsøger at afsætte varer, der rammes af USAs toldmur, til det europæiske marked. Det er med til at give os lavere inflation, men udgør samtidig en eksistentiel trussel mod den tilbageværende europæiske industri.

Strukturelt ligger der også et nedadgående pres på inflationen fra den tilbagerulning af regulering og bureaukrati, som EU-Kommissionen har sat i søen.

Der ligger også store gevinster, når Tyskland begynder at bevæge sig på digitalisering. Tyske husholdninger er langt bagud i forhold til Skandinavien på webindkøb, og tyske virksomheder er milevidt bagud på deres webløsninger. Øget køb på nettet giver større konkurrence, og større konkurrence giver ubetinget lavere priser.

Flere rentenedsættelser forude

Rentehøgene – altså dem, der er mere bange for inflationen – har dog også noget at hænge deres argumenter på.

Beskæftigelsen er blevet ved med at vokse, selvom den økonomiske aktivitet står stille. Arbejdsløsheden i euroområdet er på det laveste niveau nogensinde målt. Det er især i Tyskland, at ledigheden er steget – siden december 2022 – mens de mindre lande har haft pæn vækst.

Nu står vi over for en hurtig udrulning af store investeringer i oprustning, infrastruktur, digitalisering og grøn omstilling. Samtidig er en pæn del af tabet i købekraften under inflationsperioden nu genoprettet.

Altså bliver der pumpet mange ressourcer ind i økonomien.

Herhjemme har regeringen netop landet en aftale om import af arbejdskraft fra lande uden for EU, hvilket er en erkendelse af, at mangel på arbejdskraft ikke kun skaber inflation, men også medfører, at mulig aktivitet ikke bliver til noget.

Samfundskagen vokser altså ikke lige så meget, som den ellers ville gøre. Problemerne er mindre i eurolandene, hvor ledigheden er højere, men samtidig er arbejdsmarkederne mere stive end herhjemme, hvilket giver en strukturel højere ledighed.

De finansielle markeder indpriser lige nu, at ECB vil sætte renten ned en enkelt gang mere engang i efteråret, og så er det slut. Det passer også med udtalelser fra ledende beslutningstagere i eurosystemet.

Hvis dollaren er i en længerevarende fase med svækkelse, vil der komme flere rentenedsættelser i Europa. Mens den svagere dollar vil skabe mere inflation i USA og dermed give højere renter. Så vil Trump forstærke sine trusler mod den amerikanske centralbank. Hvilket så vil bidrage til en yderligere undergravning af dollarens troværdighed.

Alt dette er dårligt nyt for de danske eksportører, der rammes af en stærkere valuta. Det vil gøre eksport til de andre europæiske lande mere fordelagtig sammenlignet med eksport til dollarlande. Men det er godt nyt for vores økonomier som helhed. Herhjemme er det (som altid) boligejere med helt kort rentetilpasning, der vil score den største gevinst.

Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør

EU er klar til indgå et handelskompromis med USA.

I dette kompromis vil EU acceptere, at der fremover lægges en universel told på 10 procent på store dele af EU-landenes eksport til USA.

Det siger kilder til Bloomberg.

EU ønsker dog, at USA accepterer lavere told på en række vigtige eksportvarer, som blandt andet tæller:

• Medicinalprodukter.
• Alkohol.
• Semicondutor-chip.
• Fly.

Bruxelles forsøger også at finde veje til at undgå Donald Trumps 25 procent told på biler og bildele samt de 50 procent told på stål og aluminium.

EUs forhandlere er under tidspres. Donald Trump har sagt, at deadline for forhandlingerne er 9. juli. Herefter vil alle EUs eksportvarer blive underlagt en told på 50 procent, hvilket vil sende enorme rystelser gennem europæisk økonomi.

Donald Trump har givet EU – og en lang række andre handelspartnere – pistoler for panden, fordi præsidenten mener, at USA bliver snydt i den internationale handel, og fordi han ønsker at bringe mere produktion hjem til USA.

Ifølge Bloomberg mener EUs forhandlere, at de med det seneste kompromis har strakt sig langt. Kilderne siger, at tilbuddet favoriserer USA, men at de stadig kan acceptere aftalen uden at det vil chokere europæisk erhvervsliv for voldsomt.

Både EUs og USAs forhandlere vurderer nu, at det kan lade sig gøre at nå frem til en midlertidig aftale før 9. juli. Aftalen skal sikre, at mere detaljerede forhandlinger kan fortsætte, selvom deadlinen overskrides.

EUs handelskommisær, Maros Sefcovic, vil rejse til Washington, D.C. i denne uge for at tage del i forhandlingerne.

Med ét slag får den danske familiefond Chr. Augustinus Fabrikker kontrol med både møbelklenodiet Fritz Hansen og forlystelsesparken Tivoli.

Det meddeler fonden i en pressemeddelelse.

270 år gamle Chr. Augustinus Fabrikker, der grundlagde investeringsformuen på tobaksproduktion, køber således en anden tobaksfonds – C.W. Obels – andel af selskabet Skandinavisk Holding.

Skandinavisk Holding ejer 100 procent af møbelproducenten Fritz Hansen A/S og omkring 32 procent af Tivoli A/S.

Chr. Augustinus Fabrikker har hidtil noteret sig for en ejerandel på 65 procent af Skandinavisk Holding, mens C.W. Obel har ejet de resterende 35 procent.

Dermed får Augustinus-fonden fuld kontrol med Fritz Hansen, der har rødder tilbage til 1873.

Og da fonden i forvejen ejer 25 procent af Tivoli, får fonden også kontrol med den gamle have.

Et opkøb, der sker, da Chr. Augustinus Fabrikker ønsker at være »majoritetsejer eller betydelig ejer« af de selskaber, fonden investerer i, lyder det i meddelelsen.

»Vi har fremadrettet et ønske om i højere grad at være en betydelig ejer – og gerne en ejer, som har kontrol. Det giver os bedre muligheder for at tænke langsigtet og bringe vores erfaringer og kompetencer bedst muligt i spil. Samtidig har vi ønsket at få en større eksponering i forhold til Fritz Hansen og Tivoli, som vi har haft et mangeårigt og godt medejerskab af,« udtaler fondens administrerende direktør, Claus Gregersen.

Prisen oplyses imidlertid ikke i meddelelsen.

Det fremgår dog, at »handlen ikke umiddelbart (får) nogen konsekvenser for hverken Fritz Hansen eller Tivoli.«

Skandinavisk Holding bogførte sidste år en egenkapital på knap 650 millioner kroner, fremgår det af årsregnskabet.

Blev sammen rige på tobak

Der takkes desuden gensidigt for samarbejdet de to tobaksfonde imellem, som har haft historisk tætte bånd.

»Vi har gennem Skandinavisk Holding haft et glimrende samarbejde med Chr. Augustinus Fabrikker om ejerskaberne i Fritz Hansen og Tivoli – ligesom vi har et godt samarbejde på en række andre områder,« lyder det fra Anders C. Obel, der er administrerende direktør i C.W. Obel.

Begge selskaber har rødder helt tilbage til 1700-tallet, hvor de som mindre tobaksvirksomheder lagde grundstenene til fondenes milliardformuer.

I 1961 stiftede de to traditionsrige tobaksfabrikker sammen med R. Færchs Fabrikker i Holstebro giganten Skandinavisk Tobakskompagni.

I 2008 frasolgte koncernen en del af forretningen til British American Tobacco for knap 12 milliarder kroner.

Senere trak Færch-familien sig fra tobakseventyret, og Scandinavian Tobacco Group – som selskabet siden var blevet omdøbt – blev i 2016 børsnoteret.

Det gav C.W. Obel og Chr. Augustinus en indtægt på 1,8 milliarder kroner i det dengang fælles selskab Skandinavisk Holding.

Chr. Augustinus Fabrikker ejer fortsat 25 procent af selskabet, men har gennem årene spredt sine investeringer til flere andre brancher – blandt andet med ejerandele i forlaget Gyldendal, Kurhotel Skodsborg og bryggeriet Royal Unibrew.

Fonden har ejerandel i samlet 19 selskaber.

Og cigarkassen bugner. Af fondens seneste årsregnskab fremgår det, at Chr. Augustinus Fabrikker sidste år bogførte en egenkapital på 32 milliarder kroner.

Elbiler bliver fortsat mere populære blandt bilkøbere.

I første halvdel af 2025 udgjorde elbilerne fire ud af fem af de nyregistrerede biler hos de private brugere. I juni alene var det knap 86 procent.

Det skriver Mobility Denmark i en pressemeddelelse på baggrund af tal fra bilstatistik.dk.

Sammenlagt er der kommet 57.171 nye elbiler på vejene i Danmark i løbet af årets første seks måneder. Det svarer til 63,8 procent af det samlede antal nyregistrerede biler.

I de første seks måneder af 2024 udgjorde elbiler omkring 45 procent af det samlede bilsalg.

- Der var stor efterspørgsel på elbiler i 2024, og vi kan se, at interessen kun er vokset i år, særligt blandt private, der virkelig har taget elbilen til sig, siger Mads Rørvig, som er administrerende direktør i Mobility Denmark, i pressemeddelelsen.

Mens efterspørgslen på elbiler generelt er stigende, har efterspørgslen på mærket Tesla været svingende i årets første halvdel.

I 2024 var Teslas Model Y den klart mest populære bil. Men i årets første måneder faldt populariteten, og i første kvartal var bilen blot den femtemest solgte.

I april var bilen røget helt ud af top ti, før den i maj igen sneg sig med i top tre.

Ilyas Dogru, som er forbrugerøkonom hos bilisternes interesseorganisation, FDM, har tidligere peget på flere mulige forklaringer.

Selskabets topchef, Elon Musk, kan have givet en negativ effekt, mener Ilyas Dogru.

Men en anden vigtig faktor er, at en opdateret version af Model Y er blevet lanceret i Danmark.

Den nye model blev lanceret i marts, men de billigste modeller af bilen bliver først leveret i maj og juni, har han tidligere forklaret.

I hele første halvår endte Teslas Model Y med lidt over 3000 solgte biler som den tredjemest solgte.

Ser man alene på juni, er der ifølge data fra bilstatistik.dk blevet indregistreret 1282 biler af mærket Tesla. Det er et fald på 61,57 procent sammenlignet med juni i 2024.

Samme tendens ses ifølge nyhedsbureauet Reuters i Sverige. Men i Norge går det den modsatte vej.

Her steg indregistreringen af Tesla-biler med 53,8 procent i juni sammenlignet med samme måned året før. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Øverst på listen ligger Skoda Elroq, som der i årets første seks måneder er blevet indregistreret 4782 af.

Ni ud af de ti mest populære biler i første halvdel af 2025 er elbiler. Det fremgår af den opgørelse, som Mobility Denmark har lavet på baggrund af tal fra bilstatistik.dk.

/ritzau/

Danske fødevarepriser ligger et pænt stykke over gennemsnittet i EU. Faktisk var priserne på fødevarer i Danmark i 2024 de næsthøjeste i unionen.

Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik baseret på en undersøgelse fra Eurostat.

I 2024 lå prisniveauet i Danmark 19 procent over gennemsnittet i de 27 EU-lande.

Kun i Luxembourg skal man have flere penge op af lommen for at betale for sin mad, fremgår det. Her lå prisniveauet sidste år 26 procent over EU-gennemsnittet.

Ifølge Danmarks Statistik er brød, kornprodukter og fisk nogle af de produkter, hvor priserne i Danmark ligger højest i hele EU.

Fisk ligger 30 procent over gennemsnittet, mens brød og kornprodukter ligger 36 procent over gennemsnittet.

Spørger man Tore Stramer, som er cheføkonom i Dansk Erhverv, er der flere ting, som kan forklare det høje prisniveau i Danmark. For det første er der lønniveauet.

- Danmark er kendetegnet ved et højt velstandsniveau, hvor vi blandt andet har et højere lønniveau end i mange andre EU-lande, skriver han i en kommentar.

Hertil har Danmark også en relativt høj moms på fødevarer, som også bidrager til højere priser, lyder det.

Danmark bliver efterfulgt af Irland, hvor priserne lå 12 procent over gennemsnittet, og Frankrig, Østrig og Malta, hvor priserne lå 11 procent over gennemsnittet.

I den modsatte ende af skalaen ligger Rumænien og Slovakiet, hvor priserne lå henholdsvis 25 og 17 procent under gennemsnittet.

Ser man uden for EU, bliver priserne i Danmark og Luxembourg overgået af priser i flere af de såkaldte EFTA-lande. Det gælder blandt andet Norge, Island og Schweiz.

Fødevarer i Schweiz er de højeste blandt de tre med priser, der ligger 61 procent over EU-gennemsnittet.

/ritzau/

Når Danmark tirsdag overtager EU-formandskabet, er et af de erklærede mål for regeringen, at EU's konkurrenceevne skal styrkes.

Spørger man danske virksomheder, kan regeringen med fordel begynde med at se på nogle af de administrative krav, som virksomhederne skal rette sig efter.

Det viser en ny undersøgelse fra erhvervsorganisationen Dansk Industri (DI).

79 procent af virksomhederne ser "færre administrative byrder" som det vigtigste for konkurrenceevnen - mere end for eksempel adgang til arbejdskraft.

- Det er det langt, langt vigtigste, som politikere og beslutningstagere i Danmark og EU bliver nødt til at gøre noget ved for at sikre, at vi har en forbedret konkurrencekraft, siger Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør i DI.

Knap 500 af DI's medlemsvirksomheder har udpeget, hvilke reguleringer der udgør de største byrder for dem. 15 ud af 25 på listen stammer fra EU.

Topscorerne er rapportering til myndigheder, GDPR-regler og den arbejdstidsregistrering, som blev obligatorisk for alle virksomheder sidste år.

Meget af lovgivningen, som DI kalder "administrative byrder", er sat i verden for at beskytte arbejdstagere, klima og miljø, forbrugere og persondata.

I DI er man ikke imod regulering, forsikrer Lars Sandahl Sørensen.

- De fleste regler og rapporteringskrav er jo blevet vedtaget af en grund. Det er bare kommet helt ud af proportioner. Og så er der meget af det, som vi kan konstatere, overhovedet ikke bliver brugt til noget som helst, siger han.

Det er eksempelvis elementer fra GDPR-reglerne, der blev indført i 2018 for at beskytte persondata i EU.

Virksomheder skal blandt andet udarbejde en privatlivspolitik, slettepolitik og risikovurderinger, som de skal kunne fremvise ved tilsyn.

- Det havner et sted, hvor ingen forholder sig til det, og hvor proportionerne er skævvredet, siger DI-direktøren.

Den danske virksomhed Luxplus, som sælger kosmetik og helseprodukter på nettet i fem europæiske lande, har brugt mange timer på at implementere arbejdstidsregistrering, fortæller økonomichef i Luxplus Jesper Bramming.

- Vi havde det ikke før, så der var jo ingen medarbejdere hos os, der var kompetente i tidssystemer.

- Det er en investering, vi kunne have brugt til at gøre vores kundeoplevelse bedre eller noget andet.

Formålet med at holde regnskab med arbejdstiden er ifølge EU-Domstolen at sikre, at regler om maksimal ugentlig arbejdstid og hviletid overholdes, så medarbejdere ikke overbelastes af for meget overarbejde.

Ifølge Jesper Bramming har overtid ikke været nævnt som et problem i virksomhedens medarbejderundersøgelser.

- Så vi skal løse et problem, som ikke findes, fordi der er kommet en lov om det. I Danmark har vi jo ellers en tradition for, at det ikke er noget, som regeringen blander sig i, men at det aftales mellem arbejdsmarkedets parter, siger han.

/ritzau/

Knap 500 virksomheder inden for byggeri, produktion og handel har deltaget i en undersøgelse fra Dansk Industri.

Heraf har 16 virksomheder givet et længere interview om deres erfaringer. Se eksempler her på, hvad der udfordrer virksomhederne, når det handler om administrative krav:

* Dansk Sintermetal, der fremstiller metalkomponenter, skal hver måned indberette salget til Danmarks Statistik og bruge 50 varekoder, mens deres transaktioner i internationale organers opgørelser - som Eurostat - kun falder under fire varekoder.

* Vanpee, der har 14 ansatte i Danmark og er leverandør til el-branchen, har ansat en studentermedhjælper, som alene har til opgave at veje virksomhedens emballage til brug for et kommende udvidet producentansvar for emballage. Virksomheden har emballage til 10.000 varenumre.

* EU's produktlovgivning stiller krav om, at information om et produkt - som en brugsanvisning - skal vedlægges i fysisk form og på alle sprog i lande, hvor det sælges. For Grundfos, der sælger pumper og vandteknologi i hele verden, betyder det, at produkter i EU vedlægges en manual i papirform, der vejer næsten et kilo. Grundfos ønsker sig mulighed for en digital løsning i stedet.

* Robotvirksomheden Teradyne Robotics, der har i alt 1200 ansatte, har fem-seks medarbejdere på fuld tid til at sikre, at virksomhedens produkter lever op til krav i EU's produktlovgivning.

Kilde: DI's byrdekatalog 2025.

/ritzau/

Kære læser.

Der er ingen tvivl om, at boligmarkedet i København er brandvarmt. Sådan har det efterhånden længe været. Men noget nyt er, at varmen ser ud til at brede sig.

Friske tal fra Boligsiden viser, at salget af lejligheder og huse på landsplan næsten er på rekordhøjde. Kun under coronapandemien, hvor usædvanlig mange fik travlt med at handle mursten, er der blevet handlet flere boliger end nu.

Bolig-shopperiet i Odense og Aarhus begynder sågar at overhale Hovedstaden, og til jer, der søger bolig i storbyerne, vil jeg bare sige:

Held og lykke.

Jeg har efterhånden selv været på boligudkig i halvandet år, og hvis du, kære læser, efterhånden er godt træt af at høre om min evige boligjagt i dette nyhedsbrev, forstår jeg dig udmærket godt.

Jeg er også selv træt af at være på udkig, og efterhånden har jeg lyst til at kaste håndklædet i ringen.

For jeg synes simpelthen, jeg er vidne til helt vanvittige prisstigninger, og lad mig forklare det med to eksempler.

Med mine forældre og kæreste under armen var jeg for to uger siden til åbent hus i en lejlighed på Amagerbro. På forhånd havde jeg bedt om en privat fremvisning, men det afviste mægler.

Derfor troppede vi op sammen med et hav af håbefulde mennesker og gik rundt på tæerne af hinanden i en treværelseslejlighed udbudt til 5,2 millioner kroner.

Sælger havde købt lejligheden i maj 2024 til 4,45 millioner kroner.

Det vil sige, at sælger på et år lagde op til at tjene 750.000 kroner på lejligheden. Det er en gevinst på 62.500 kroner om måneden – mere end jeg tjener ved at gå på arbejde, tør jeg godt afsløre – og helt ærligt, det er vanvittigt, når man tænker på, at gevinsten endda er skattefri modsat min løn.

Jeg har endnu til gode at se, hvad lejligheden reelt blev solgt for i denne omgang, men mægleren gad ikke engang kvittere for vores bud. Først da vi skrev en opfølgende sms, svarede han, at det var uinteressant. 

Op på hesten igen.

I den forgangne uge forelskede jeg mig i en anden lejlighed, hvorefter jeg straks skrev til mægler. Denne svarede, at lejligheden akkurat var solgt. 

Udbudsprisen var 5,8 millioner kroner. Sælger havde købt den i marts 2024 til fem millioner kroner. Altså en skattefri gevinst på 800.000 kroner på lidt over et år – selvfølgelig skal der fraregnes ejendomsskatter og renteudgifter i perioden, men det er stadig en heftig fortjeneste.

Jeg ved ikke engang, om jeg skal grine eller græde, når jeg ser den slags. 

På den ene side har jeg lyst til at stige på toget og købe fast ejendom i dag frem for i morgen. På den anden side er jeg bange for, at der er en boligboble under udvikling.

Men det er bare mine egne tanker, og jeg har intet grundlag for at udpege en boble ud over de heftige prisstigninger. Hvis de er et resultat af et faldende udbud og stigende efterspørgsel, er de helt på sin plads.

Og jeg under jer, der har store friværdier, dem. I har gjort klogt i at købe bolig, men I har også været heldige – og jeg vil gerne gøre jer kunsten efter.

Derfor leder jeg videre, selvom jeg har lyst til at tage håndklædet op og smide det i ringen.

Ugens anbefalinger

• Boligejere har fået en ny mulighed for at spise af deres mursten. Min kollega Povl Dengsøe har i weekenden zoomet ind på det nye tilbud GoodLife. Her kan man sælge sin bolig i bidder og få adgang til friværdien, mens man bliver boende. Læs om Lasse Bargmann, der overvejer løsningen her.
• Sådan skærer du ned på dine faste udgifter. Hvem vil ikke gerne spare på forsikringer, el og alle de andre kedelige poster i budgettet. Jyllands-Posten har lavet en guide til, hvordan man kan gribe det an. Find den her.
• Det skal du vide, før du køber afbuds­rejsen. Hvis du endnu ikke har sommerens feriedestination på plads, har Børsen begået en artikel om, hvad man skal være opmærksom på, inden man trykker »køb« på en afbudsrejse. Læs her.

Ugens tip

Hvis du – ligesom jeg – heller ikke har haft held på boligmarkedet, må man få pengene til at yngle andre steder. Overvej at investere dem, du ikke skal bruge inden for de næste tre til fem år.

På aktier og obligationer skal man betale skat af gevinsten, og man kan ikke investere for lånte penge, hvilket man reelt gør, når man låner penge i banken til at købe en bolig for.

Af de årsager er investeringer i værdipapirer bagud på point i forhold til boliginvesteringer, men alt afkast tæller. Jeg investerer lidt hver måned i en global indeksfond, men husk, at alle investeringer indebærer risiko.